I går d. 10 Januar sendte DR så
Jeg så 5 minutter af programmet, og blev så sur at jeg satte noget andet på. Sur fordi det jeg så var noget manipolerende vrøvl.
Men da man jo ikke kan bedømme et program på 5 min, blev jeg nød til at se det hele igennem idag. Og selvom der er tale om en ensidig uvidende manipolerende udsendelse var der også elementer som var værd at undersøge nærmere. Alt i alt en rigtigt dårlig udsendelse, fordi at den kun bekræfter begge fløje. Bekymrede ikke spillende forældre, bliver bekræftet i at det ER noget skidt med det Computerspil. Og Gamers bliver bekræftet i at at TV udsendelser er noget manipolerende skidt.
Jeg vil herunder gennemgå hvad de siger i udsendelsen, men først lige lidt om min egen bias.
Jeg tror ikke at computerspil (voldlige eller ej) er skadelige i sig selv, men som med andre medier, vals, noveller, bøger, TV, Radio, tegneserier, Opera er det vigtigt også at lave alt muligt andet. Specielt ting som minder mindst muligt om den oplevelse det specifikke medie tilbyder. Dvs. for computerspil af den type som vises her, er det vigtigt at man også får rørt sig, og selv får bevæget sig rundt i et rigtigt (?) 3 dimentionelt rum.
Men da computerspil er sjove, og har meget høj grad af social valuta, er det for nogen børn vigtigt at forældrene hjælper med til at børnene får en varieret dagligdag.
Jeg har selv børn, og jeg har oplevet at de godt kan blive i mærkeligt humør, hvis de har spillet eller set TV (f.eks Ramasjang) i for lang tid. De kan godt have problemer med selv at sætte dagsorden for en leg, umiddelbart efter. Dette gør spil og TV så godt.
Jeg tror at der er en rygmarvsreaktion (specielt udtalt i gamle medier, som f.eks. DR) at nye medier er farlige og skader ungdommen, og anbefaler at man lige læser denne klassiske og ikkeskadelige artikel fra Wired om "Kultur krigen"
http://www.wired.com/wired/archive/14.04/war.htmlJeg tror på at der er et heftigt element af Simulator i disse voldelige spil, og jeg tror på at børn og voksne kan lære en masse af disse spil, men jeg tror ikke på at spillene lærer børn at det er ok at slå ihjel mere end skolegårds lege som " bang du er død" " røvere og soldater" etc.
Men måske KAN voldelige computerspil hjælpe psykopater med at afkoble sig fra verdenen. (link til den Norske spil/adfærds forskers artikel om tragedien i Norge)
Udsendelsen
Udsendelen er nr 2 ud af 3, men de andre udsendelser omhandler andre eksperimenter, og er ikke relevante her.
Hvis man ikke så udsendelsen live, er det en god mulighed for at opleve at dr.dks største problem stadig er at finde ting. Her kort hvordan jeg prøvede at finde udsendelsen.
Søg: "Eksperimentet": ingen relevante hits på første side
Søg: "Eksperimentet: Er voldelige computerspil skadelige for børn? " Hit nr 2 = stamside, men tom
Programoversigt-igår-program fundet : men intet link
DR NU-igår: intet program (bonus program om "hvor er alle missing links?")
DR NU-Alle programmer: BINGO
Men her linket hvis du vil se:
Intro
 |
neutral grafik?
|
Scenen sættes og problemet bliver udfoldet. Børn spiller meget, rigtigt meget computerspil. Men speakeren (Line Friis Frederiksen) taler om Voldelige computerspil, grafik taler generelt om computerspil, uden at denne forskel uddybes eller forklares.
Der klippes til man med hændene på en virkelig hjerne, som citeres for "resultaterne er bekymrende" og så noget uklar snak om at vi i computerspil oplæres i at "folk vi møder" ikke vil os det godt, til forskel fra normal børne opdragelse. Det er naturligvis taget ud af et længere interview, men 1) det er ikke hans forskinings område. 2) det er ikke tilfældet i Counter-strike som er spillet som programmet tager udgangspunkt i her. (man spawner MED sin egen gruppe, hvor dialog og tiltro og alle mulige andre positive sociale kompetancer er meget vigtige for at "holdet" vinder)
Så selvom han måske et eller andet sted GODT kan have en pointe, kommer citatet ind på en måde som virker dumt og uvidende for dem som spiller selv. Manden med hjernen i hånden, ved tydeligvis ikke noget om "den magiske cirkel" eller andre grundpiller inden for spil/leg teori, og skal kun tages alvorligt når han udtaler sig inden for sin faglighed.
Første eksperiment
 |
| "tro mig, du vil se dette hvis du har børn"! |
To grupper skal lave to forskellige ting. Gruppe 1 skal spille Counter-Strike Gruppe 2 skal læse en bog.
(kun Drenge begge grupper, men dette er ikke forklaret/uddybet) De får så en pulsmåler på, og man kan se at Computerspillerne har meget højere puls end dem som læser bøger.
Herefter skal børnene så se på noget rigtigt vold, som så er film på en anden skæm (TV dette er virkeligt). Her reagerer spillernes puls ikke synderligt, hvor i mod at enkelte fra læse gruppen reagerer med forhøjet puls.
Konklusionen er så at computerspillerne er afstumpede fordi de ikke reagerer på vold. Dette var den konklusion som alle "eksperterne" i studiet også selv røber er det de forventer. Igen fabulering om den mulige skadelige virkning som bøger så tydeligt har, nemlig totalt at fjerne opmærksomheden fra virkeligheden omkring børnene. Det er klart det bratte skift mellem en bog og så TV Vold på skærmen er større end fra Computerspilvold til TV vold. For mig giver denne undersøgelse ikke mening med mindre man også undersøger voldelige bøger, ikke voldelige spil. etc etc.
Der krydres med lidt Voxpop med bekymrede forældre, og Marie Elbinger Gramstrup (psykolog) citat som jeg lige vil nævne: "Børn har brug for at bruge alle sanser, og i computerspil bruger man et begrænset udvalg"
Gameren noterer sig, at det nok er ENDNU mere begrænset hvor mange sanser man bruger når man læser en bog!.
Marie Elbinger Gramstrup bliver så citeret for en masse negative egenskaber som "at slå først" som hun mener forældre ikke vil have at deres børn lærer, uden dog at blive citeret for om det så er noget hun mener de lærer ved at spille computerspil. Men TV programmet syntes at tage dette for givet. Hun får lov til at uddybe dette senere hvor hun siger at man måske i computerspil ikke lærer om dialog som konfliktløsning, hvilket er helt rigtigt i det konkrete spil, og mange andre af de voldelige spil.
Marie bliver også krydsklippet så det lyder som om hun sætter spørgsmålstegn ved at Computerspil ikke er skadeligt for børn som ellers også har fin social omgangskreds, og almindelig sund opførsel.
Det fastslås at man lærer hele tiden, og at man lærer det man gør, og at dette sætter præg på hjernen.
Andet eksperiment
 |
| fælden klapper |
De samme børn bliver nu hentet ind 1 af gangen til en fiktiv samtale, hvor intervieweren så taber nogle blyanter, og hvor man så kan se at mange flere børn fra læsegruppen hjælper 7 ud af 20, hvor imod kun 1/20 af gamerne hjælper til.
De gamere jeg kender er meget hjælpsomme så jeg undrede mig over resultatet. Jeg kunne godt tænke mig mere validering af at det var VOLDEN i spillet som var udslagsgørende for dette resultat. Kunne man have prøvet med 3 andre kontrolgrupper, en som havde spillet f.eks. fodbold. og en anden et tilsvarrende computerspil uden voldeligt fokus, og til sidst en gruppe som bare skulle sidde ned og stirre ud for sig ( ved nærmere eftertanke, drop den sidste gruppe)
Resultatet er spændende, og det er vigtigt ikke at komme til at konkludere for meget eller forlidt udfra resultatet. Og jeg mener at det er nærliggende at tro at den fysiske hjælpsomhed umiddelbart efter en sportspræstation kan være mindre end efter Idle tid (læse en bog som ikke er eget valg)
Tredie eksperiment
Var rent sludder, Line ligger i en EEG skanner og skal lytte efter toner. Dette kan hun naturligvis bedst gøre når hun læser en bog, men meget mindre når hun spiller et computerspil.
Herefter kommer "dopamin" argumentet, uden at nævne at det er samme stof som gør at vi kan lide motion
Hjeneforskeren nævner at penge er en medfølgende faktor for at dette dopanin bliver udskilt hvilket jo ikke er tilfældet for drengene i dette eksperiment. Men nok kan være det for hasard spil.
Konklusion
Eksperimentet udelukker ikke rigtigt nogle af de oplagte fejlkilder, programmet har en tydelig agenda, som skader eksperimentets resultater. Der er ikke rigtigt fokus på om der er tale om korttids reaktioner på at have haft en fed sjov oplevelse, eller om der er tale om adfærdsændrende mønstre. Jeg har ikke set disse langtids effekter i min spilnydende omgangskreds som har spillet i mange mange år, men vil da holde lidt ekstra øje med ungerne.
Bonus:
Links
Jonas Smith har også skrevet lidt om det her:
